People-specialist til solid formålsdrevet biotek-virksomhed (ad in Danish only)

Vi søger en People-specialist til HR-administration, projekter og lønadministrative opgaver.

Gubra er en ambitiøs biotekvirksomhed, der arbejder målrettet for at gøre en forskel. Vi insisterer på at nå de mål vi sætter os, allerhelst så effektivt som overhovedet muligt og ofte på vores egen måde. Vores vision er at være ledende i kampen for en mere bæredygtig og sundere verden. Det gør vi ved at facilitere opdagelse og udvikling af nye typer medicin, og ved at agere og inspirere andre i kampen mod den klima- og biodiversitetskrise, som verden står midt i.

Du har en passion for HR-administration. Du har solid erfaring indenfor feltet. Derfor ved du, hvor vigtigt det er, at HR- og lønadministration virker upåklageligt. Du motiveres af at have styr på sagerne og tager ansvar for at forbedre og optimere.  På Gubra er vi 155 medarbejdere og opfatter os som ét stort team. Selve HR-funktionen består af dig og Head of People. Vi arbejder tæt sammen med hinanden og alle de andre afdelinger, og vi sikrer gode og relevante leverancer og har det sjovt. Vi er en dynamisk virksomhed med mange forskelligartede opgaver. Du skal trives med en til tider både hektisk og omskiftelig hverdag. Det er derfor også vigtigt, at du er fleksibel og bistår med det, der er behov for – også udenfor HR. Vores væsentligste fokus er at understøtte engagement og effektivitet.

Som People-specialist inkluderer dine opgaver:
  • Varetage den administrative del af HR-processerne ved til- og fratrædelser
  • Udarbejde og vejlede om ansættelseskontrakter, tillæg og opsigelser
  • Understøtte rekrutteringsprocessen - heriblandt publicering af annoncer
  • Vejlede og besvare henvendelser fra ledere og medarbejdere ift. spørgsmål om HR (eks. ny ferielov, barsel, personalepolitikker) og løn
  • Opdatere og vedligeholde medarbejder stamdata i Emply
  • Lønkørselsopgaver i tæt samarbejde med vores finansfunktion
  • Løbende ad hoc HR-opgaver efter HR-årshjulet og når behovet opstår

Andre opgaver og projekter vil også være en del af dit ansvarsområde afhængig af din baggrund, kompetencer og interesser.  Det kan eksempelvis være relateret til løn og bonus, engagement-undersøgelser, analyser af data eller organisering af events.

Dine professionelle kvalifikationer:
  • Solid erfaring fra en HR-afdeling og med relevant uddannelsesmæssig baggrund og opdateret indenfor HR-jura
  • Erfaring med HR- og lønsystemer – gerne Emply og Lessorløn
  • Erfaring med rådgivning af medarbejdere og ledere indenfor HR og løn
  • Erfaring med hele medarbejder livscyklussen
  • God talforståelse
  • Stærke kundskaber samt interesse og flair indenfor IT og Excel
  • Gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk – og kender HR termerne på engelsk

Som person:
  • Er du imødekommende og samarbejdsorienteret
  • Er du detaljeorienteret, overholder deadlines og har evnen til at organisere og prioritere dine egne opgaver og ansvar
  • Nyder du at forbedre og optimere processer
  • Trives du ved at arbejde sammen med forskellige type kollegaer
  • Er du er nysgerrig og har et åbent væsen
  • Motiveres du af at arbejde i en stærkt formåls-drevet virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er den 12. august, 2021. Søg stillingen ved at uploade dit CV og en motiveret ansøgning via vores hjemmeside. Vil du vide mere om stillingen, er du fra den 9. august velkommen til at kontakte vores kommende Head of People, Cecilia Rebild på 60 13 72 58.


Om Gubra
Gubra er en dynamisk virksomhed i høj fart fremad. Vi har en hybrid forretningsmodel, hvor vi både leverer kontraktforskning til biotek-og farmaindustrien, og samtidig har vores egen biotekforretning baseret på interne forskningsprogrammer.
Vi er et videnskabeligt powerhouse der yder rådgivning til vores partnere, kunder og egne forskningsprogrammer. Vi er dybt specialiserede i de tidligste faser af lægemiddeludvikling, indenfor feltet kaldet præklinisk forskning. Vi fokuserer primært på metaboliske sygdomme (fedme, sukkersyge, fedtlever og relaterede komplikationer). Vi har gennem årene slået vores navn fast som en yderst professionel samarbejdspartner med fokus på kvalitet, højt videnskabeligt niveau og effektivitet.
Den vigtigste del af Gubra er vores medarbejdere, på nuværende tidspunkt er vi +150 som alle sidder i Hørsholm nord for København. Kombinationen af vores iværksætterkultur og et godt mix af nationaliteter og uddannelsesmæssige baggrunde giver en dagligdag præget af godt humør, målrettethed, videnskabelig nysgerrighed og alsidigt samarbejde – vi løfter i flok!

 
Apply
Share in your network
Deadline:
Contact person:
Cecilia Ann Rebild Head of People
Mail:
car@gubra.dk
Mobile:
+4560137258
Job area: HR
Employment terms: Full time
Powered by Emply