Imaging laborant søges til Tissue Research, Gubra

Gubra søger en laborant til vores Tissue Research afdeling, der består af et kompetent og dedikeret hold af laboranter og forskere. En vigtig og hurtigt voksende del af Tissue Research er vores 3-dimentionel (3D) Imaging aktiviteter. Gubra er absolut førende i verden inden for 3D Imaging teknologien, så her er chancen for at blive en del at et forskerhold der er helt i front. 

Tissue Research beskæftiger sig primært med 3D-Imaging og histologi på mange forskellige væv som f.eks. hjerne, lever, nyre, hjerte, lunge og fedtvæv.  

Gubra er et biotekselskab der, udover egne forskningsprojekter, også driver kontraktforskning for eksterne kunder og partnere. Det er derfor vigtigt, at du kan indgå i tæt samarbejde med både forskere, dyreteknikere og laboranter i andre afdelinger, da vi alle hjælpes ad med at få opgaverne løst.  

Den ideelle kandidat er derfor god til at samarbejde og kommunikere, er hjælpsom og sætter høje standarder for kvaliteten af sit arbejde. Vores arbejdsdage kan være travle, og man skal derfor kunne trives i, at arbejdsopgaverne kan ændre sig med kort varsel, og være villig til at hjælpe når og hvor der er behov.  

 

Kvalifikationer: 

Du er uddannet laborant eller bioanalytiker, gerne med lidt erfaring inden for histologiområdet. Det er en stor fordel, hvis du har eller er: 

  • Et ønske om at lære 3D-Imaging teknologien, hvilket indebærer laboratorie-processer, håndtering af vores light sheet mikroskoper og tilhørende robotter. 

  • Flair for teknik og IT.  

  • Kendskab til vævsprocessering, fiksering og gerne iDISCO (immunolabeling-enabled three-dimensional imaging of solvent-cleared organs). 

  • Kendskab til histologiske farvemetoder eksempelvis immunhistokemi og In situ hybridisering. 

  • Velorganiseret og arbejder struktureret.  

  • Fleksibel ved ændringer og prioritering af opgaver. 

  • Samarbejdsorienteret og god til at kommunikere. 

 

Hvis du kan genkende dig selv i det ovenstående, så søg gerne stillingen senest den 29. maj 2022 ved at uploade en motiveret ansøgning og CV på vores hjemmeside.  

Ansøgningerne vil blive behandle efterhånden som de kommer ind, søg derfor gerne så hurtigt som muligt. 

Hvis du har nogen spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Department Manager Erik Max Wulff på +45 30721911. 

Apply
Share in your network
Deadline:
Contact person:
Erik Max Wulff Senior Department Manager, Tissue Research
Mobile:
Job area: Tissue Research
Employment terms: Full time
Powered by Emply